Plantagens historie: Randbøl Hede var tidligere langt større end i dag. Den var uvejsom, øde og frygtet af alle, især handelsrejsende, fordi røvere huserede her. I 1750’erne blev bøndernes hævdvundne rettigheder til græsning og tørveskæring fastlagt, og en del af heden blev kongens (statens) ejendom. I 1760 begyndte de såkaldte “kartoffeltyskere” at opdyrke heden. Tilnavnet fik de senere, fordi de lærte danskerne at spise kartofler. I Randbøl Sogn slog 86 tyske familier sig ned i de 3 byer, Frederikshåb, Frederiksnåde og Moltkenberg, hver med sin trosretning (reformerte, katolikker, og lutheranere). Koloniseringen og opdyrkningen var et særdeles slidsomt arbejde, som delvis mislykkedes. De fleste tyskere rejste hjem igen. I 1802 besluttede staten at anlægge en plantage på ca. 450 ha af Randbøl Hede. Det blev startskuddet til Frederikshåb Plantage. I 1804 startede såning af birk og fyr. Arbejdet skred langsomt frem, fordi sandflugten først skulle bekæmpes med diger og ved at plante hjælme. Det tog næsten 100 år før plantagen var sluttet skov, af hovedsagelig rødgran. Stormen den 3. december 1999 forandrede dog plantagen voldsomt. Ca. 1/3 af skoven væltede – i alt 75.000 kubikmeter træ. I dag er arealerne igen plantet til med en blanding af løv- og nåletræer. Plantagen skal fremover, ligesom de øvrige statsskove, drives naturnært. Det betyder bl.a., at en bevoksning ikke længere skal fældes på én gang (ved renafdrift), men skal afvikles gradvist. Desuden vil der ikke længere blive plantet så mange nye træer. De skal i stedet blive til ved at frø fra de store træer sår sig selv. Hvis der ikke kommer nye løvtræer nok af sig selv, kan det dog blive nødvendigt at plante.